De fleste der har eller arbejder med hjemmesider vil gerne frem i Googles resultater, og vi er ikke nogen undtagelse. SEO Timeline har kørt på flere interne servere et stykke tid, alene fordi vi var trætte af at søge manuelt på Google for at se hvor de forskellige sider ligger i Googles resultater.

Vi har haft stor glæde af denne funktion og vi valgte derfor at 'give det videre' til alle andre.

Hvem står bag?

seotimeline.dk er et samarbejde mellem mig selv og pm-webdesign.dk. Jeg (Lars Hoe) er Freelance web-programmør og hvis du klikker dig videre til PointyMouse er jeg sikker på at de selv kan fortælle dig hvem de er. Jeg har arbejdet sammen med dem et par gange og da design osv. ikke er min boldgade er jeg virkelig glad for at de ville være med og kan finde lidt tid til det her projekt.

Hvad vi ikke er

SEO Timeline er et fritids projekt indtil videre, og vi arbejder på det så meget vi kan få tid til det. Jeg tager ikke penge for at du bruger SEO Timeline, derfor håber jeg du vil være med til at hjælpe med at gøre SEO Timeline endnu bedre. Du kan gøre en forskel. Fortæl om SEO Timeline, skriv om os, send et link til din ven eller deltag i vores forum, her på bloggen eller bare ved at sende os en email og fortælle hvad du mener.

Samtidig vil vi gerne gøre opmærksom på at vi ikke udføre SEO, det er der mange andre der tager sig af og det er ikke der vores interesse ligger. Du kan altid stille spørgsmål i vores forum og har du brug for professionel rådgivning eller lign. omkring SEO, kan du kigge en gang i vores forum, hvor vi har nævnt et par firmaer der måske kan hjælpe dig videre.